Tagplader

Fiberbinder® kan anvendes som befugtning på asbestholdige bølgeeternitplader og skifereternittag, før de demonteres.

Ved befugtning med vand sker der ofte en hurtig fordampning, og det nedsætter væsentligt vandets evne til at fiksere fibre, mens tagpladerne demonteres og lægges i poser.

Ved befugtning med Fiberbinder® er man sikker på, at fibrene er fikseret i hele perioden, indtil tagpladerne er pakket i poser. Derudover opnår man den fordel, at Fiberbinder®, på grund af sin højere viskositet, ikke løber af tagpladerne i samme omfang, som vand gør.

Når asbestposerne med tagplader transporteres videre til deponi og håndteres under både transport og deponering, sker det, at poserne beskadiges, og at støv med asbestfibre pustes ud af poserne.

Når indholdet i asbestposerne er behandlet med Fiberbinder® opnår man den fordel, at fibrene også er fikseret under transport og under håndtering ved deponi, og risikoen i forbindelse med skader på asbestposerne minimeres derfor.

Ved anvendelse af Fiberbinder® som befugtning i forbindelse med demontering leveres der klistermærker til asbestposerne, så det tydeligt fremgår, at indholdet er fiberbundet.

Der leveres ligeledes skilte til opsætning på pladsen, så personer i området kan se, at FiberbinderMetoden® anvendes med henblik på at minimere risikoen for spredning af fibre.

Endelig leveres der informationsflyers, som kan omdeles til beboere og til forældre til børn i daginstitutioner/skoler m.v., der skal saneres, som ligeledes informerer om, at FiberbinderMetoden® anvendes med henblik på at minimere risikoen for spredning af fibre.

Ved anvendelse af Fiberbinder® som befugtning er det vigtigt, at man kun påfører Fiberbinder® på det materiale, som skal fjernes, og at man ikke påfører Fiberbinder® på områder, som efterfølgende skal støvsuges.

KØB HER

Bestil Fiberbinder® direkte på ordre@fiberbinder.dk eller tlf. 53 81 94 00

eller udfyld tilbudsformularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt med et skriftligt tilbud:

Det kolde vejr er over os

Nattefrost og middeldøgns-temperaturer på under 5° er et problem for andre støv-bindere, såsom forseglere og maling.  

Fiberbinder® kan derimod både opbevares og påføres i temperaturer ned til minus 10-15°, så byggeriet kan roligt fortsætte i den kolde tid.